lørdag den 5. juli 2014

Dog, inden myrderierne fortsætter

Signe må sælge sin vidunderlige Vals som jeg ville give en hel arm for. Der kommer fortograf i næste uge og haven ligner ikke det vi kender fra bloggen. Jeg tager ud på søndag, men ved at hun vil blive glad for al den hjælp hun kan få, for at få det hele til at tage sig så yndigt ud, som vi alle kender Valsen.

Så kom nu folk. Invester et par timer. Det har i råd og hjerterum til!

fredag den 4. juli 2014

Ja, jeg har været sløj

Både med at læse og smide oplæg ud. Taghaven har også lignet noget der var løgn, men nu er her fint igen. Energien er kommet tilbage. Og her til aften er alle lanterner tændt, mens jeg lister rundt på sneglejagt bevæbnet med lommelygte og rosensaks.

I går myrdede jeg 10 i den samme Dahlia. Så gik jeg amok og lagde gift ud. I dag har jeg lavet en særlig ondsindet bryg af kogt hvidløg, frisk hvidløg og et godet fyldt askebæger. Når det er siet skulle det gerne tage lysten fra bæsterne. Bare de nu ikke kaster sig over mine Hosta! Så må de få et skvæt også.

Men jeg har ikke antastet én eneste snegl i Dahliaen som jeg dog også har sat i karantæne - dog et par håbefulde bæster der hvor den stod.

Nu på jagt igen.