af Kaprifolium!
Det ældgamle, vilde eksemplar der dækker hele cykelskuret og som næste år endelig når helt op til mig, er sprunget ud. Og på en lun, stille og fugtig lørdag aften var duften aldeles berusende - især blandet op med Lægebaldrian der stod og duftede så man ikke behøvede at stikke næsen i den. Disse berusende dufte blev hyldet både nede i haven og heroppe i luften med en lige så berusende og velduftende Premier Cru Cognac og alle lanterner og lyskæder tændt - meget passende.
I det hele taget har jeg gjort noget ud af duft og har roser, Reseda, Natlevkøj, Narcistobak, Prydtobak, Duftlupin, Lathyrus og én eneste Vidunderblomst.
Jeg har forsøgt at fotografere hele arrangementet, men dels er jeg ikke nogen god fotograf og dels snød lyset på en overskyet dag. Det yder ikke fuld retfærdighed, slet ikke fordi ting stadig er i gro og ikke sprunget ud. Men nu får I lidt mere af et overblik.
My precious
Tre nye, rosa stjerneskærm - og den eksisterende i fuld udspring
De, i sidste øjeblik, såede lathyrus har det godt og vokser hver eneste dag. Jeg har to store krukker der skal udstyres med stativ og kommer til at agere indgang til "haven".
Overblik
Den ene side (set fra eftermiddagspladsen) - det ser ikke ud af noget på billeder, men lovende i virkeligheden.
The formal garden (hehe) med buksbon og "plæne" (kattegræs) i midten hvor der kun er sol et par timer om morgenen og sent om eftermiddagen.
Den anden side - eller lidt af den.
Morgenhjørnet under den fejlcastede James Gallway.
Midt i og ud mod verden har jeg et lille pariserarrangement.
Eftermiddags- og aftenarrangementet hvor de fine nettostole skulle have stået hvis jeg havde handlet på indskydelsen. Der kommer til at stå kurvestole på et tidspunkt. Jeg skal bare finde nogle og i mellemtiden er de eksisterende stole nok ikke kønne, men gode at sidde i.
"Udekøkken" med top-liret og meget tøset elfenbenshvid Weber. Kulfyret ovn, så jeg stadig kan stege sagesløse dyr ef en vis størrelse - køkkenet her er desværre så lille at der ikke er plads til komfur/ovn.
Der vil blive flyttet rundt på tingene (planterne) over sæsonen og jeg er i gang med noter om, hvad der skal i hvilke krukker, hvad der skal nedlægges etc. Næste år kommer til at byde på større enkelhed.
Det går forresten godt med gulerødderne - de vokser og lad os nu se om de kommer i blomst. Ellers må jeg importere noget skvalder fra haven.