tirsdag den 5. juni 2012

Lathyrus gad jeg ikke

Indtil jeg fik øje på "High Scent". Billedet er lånt fra Frøbutikken hvor jeg også har købt frøene. Jeg vil varmt anbefale Frøbutikken, da portionerne er store og frøposerne meget smukke.





Spirerne er nu begyndt at skyde ryg og selvfølgelig kommer de lidt senere og bliver ikke knebet helt så mange gange, men jeg glæder mig og har taget ved lære af tidligere tiders fejltagelse - nemlig ikke at skifte AL jorden ud. Og når ens Lathyrus bliver gule og visne i bunden mister man lissom lysten.

Men nu prøver jeg så igen!

6 kommentarer:

Rose sagde ...

God morgen! Den er meget smuk i den hvide! Jeg har de tradiotionelle men den der hvide frister helt sikkert!

Det der med ikke at skifte al jorden ud?! - er det når du prikler ud eller..jeg er ikke helt med.

Ellers bliver det vist en anelse lunere i dag, det fornemmes allerede, skønt!
Rigtig god dag :-))

Taghaven sagde ...

Hej Haverose

Nej, det er at skifte al jorden hver sæson - ikke noget med genbrug! Det gjorde jeg "i gamle dage" og blev så træt af Lathyrus fordi det aldrig helt lykkedes for mig. Nu ved jeg så hvorfor. Jeg synes den er rigtig fin fordi den ikke er helt hvid men lidt lyslilla i kanten.

Og det blev en god dag; jeg var tidligt oppe og ude og har været det hele dagen. Meget taknemmelig over at det var lunt og næsten vindstille.

kh
Bettina

Landbohaven sagde ...

Jeg kom bare lige forbi.
Den er smuk.
Tak for kigget.Ha´ en god dag.

Nette sagde ...

Duftlathyrus må man have i sin have! De dufter himmelsk og minder mig om glade dage i min barndom. Jeg havde High Scent sidste år, og den er ganske dejlig.

Det med at skifte jorden HELT, når man planter de små puslinger ud, er ganske rigtigt vigtigt. Ellers går det ikke. Det er også vigtigt at fjerne de visne blomster. Pøj pøj med dem.

Nette sagde ...

PS: Har du James Galway i KRUKKE? For det er jo en herre, der vil frem her i livet, så det skal være en ENORM krukke. Ved ikke hvilken jord du bruger, men hvis det er almindelig god pottemuld, ville jeg købe flydende ROSENgødning og bruge en gang om ugen 3 ugers tid efter plantning. Er det Dalbyjord, ville jeg være forsigtig med at gøde, da den allerede er spækket med langtidsvirkende gødning.

Blot en tanke eller to :0)

Taghaven sagde ...

Det der med visne blomster vidste jeg, men tidligere (på min gamle balkon) vidste jeg ikke, at man ikke kan plante i samme jord igen. Men det ved jeg nu.

Og ja, Jeg har James Gallway i krukke, en krukke der ikke er enorm. Og ja, han vil i dén grad frem i verden!! Men jeg har en enorm krukke og plads til at han kan komme frem - hvis han kan tolerere noget skygge? Han står i rosenjord som jeg har blandet Animix i da jeg flyttede ham.

Jeg ved ikke meget om roser, men jeg kan godt se at han er dårligt valgt. Men jeg valgte jo i min vankundighed udelukkende efter blomsten. Og så blev jeg ganske opmuntret af den tilsyneladende succes, for han gik straks i gang med at komme frem. Hvis du ikke skønner han kan tåle skygge (fuld skygge hele vinteren og kun sol morgen og aften om sommeren) må du eller Gro få ham!

Min underbo/udlejer har ham stående i et zinkfad og han er en kæmpe - men jeg er også ret sikker på at han har listet rødder ud gennem drænhullerne og ned i plænen.